DMI melder ud: Her er pinsevejret

Jesper Bengtson

82 uger siden

|

26/05/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er glædeligt nyt til dem, der skal befinde sig uden døre i pinsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pinseweekenden er lige rundt om hjørnet.

For nogle betyder det arbejde, for andre betyder det afslapning og for en tredje gruppe betyder det større arrangementer.

Weekenden byder nemlig på større arrangementer rundt omkring i landet - herunder Aalborg Karneval og Jelling Musikfestival.

Men faktisk ser vejret ud til at imødekomme de mange pinse-arrangementer. 

Både lørdag og mandag ser ud til at byde på både tørvejr og masser af solskin, hvorfor der altså vil være rig mulighed for at befinde sig uden for - uanset om man er til karneval, festival, eller at man bare befinder sig hjemme.

En koldfront vil passere landet fra nordvest fra lørdag aften til søndag middag. Fronten vil medbringe et utal af skyer, og der vil være risiko for regn hist og her. 

Her vil Nordjylland have den største sandsynlighed for at se den strålende sol.

Når pinsen er ovre, vil vejret fortsætte de gode takter. Tirsdag vil dagtemperaturerne landet over være mellem 16 og 21 grader, men det stopper ikke her.

Onsdag kan danskerne forvente hele 18 til 23 grader med let til frisk vind. Torsdag fortsætter i solens tegn, og temperaturerne vil fortsat være uændrede fra onsdagen.

Sommeren er lige om hjørnet, og nu lader det til, at vejret er begyndt at varme op til sommersæsonen.

Der er i hvert fald grund til at danskerne finder både shorts, solbriller og solcreme frem til den kommende uge, hvor sommersæsonen også lander.