DMI melder om kæmpe vejrskifte: 27 graders varme på vej

Emil Martesen

20 uger siden

|

22/06/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om et kæmpe vejrskifte.

Dagens topnyheder

Danskerne har for alvor taget hul på en weekend, der startede vådt for det meste af landet.

Som weekenden skrider frem bliver der dog god grund til at ånde lettet op.

For selvom der lørdag falder endnu mere regn omkring i landet, så får piben en anden lyd, når søndagen står for døren.

Og det falder på et tørt sted for de mange danskere, der skal fejres Skt. Hans aften.

Søndag morgen starter ellers skyet, men i løbet af dagen klarer det op med nogen eller en del sol til hele landet. Temperaturen når op mellem 15 og 20 grader de fleste steder, og vinden bliver svag til frisk fra vest og nordvest.

Det skriver DMI.

Når søndagen lakker mod enden, og bålene skal tændes bliver det tørt med sol de fleste steder. Temperaturen vil i aftenens løb falde til mellem 13 og 17 grader.

Vejrskifte

Næste uge byder på noget mere sommerligt vejr, tørt med sol og også en del varmere.

Når tirsdagen står for døren tager temperaturerne et nøk opad til mellem 20 og 25 grader, mens det holder tørt med nogen eller en del sol.

Onsdagens vejr bliver en tro kopi af tirsdagens, hvor der er der mulighed for igen at få de såkaldt ’meteorologiske sommerdage’, som er defineret ved at temperaturen et sted i landet kommer over 25 grader.

Det hele kulminerer torsdag med tørt med en del sol og temperaturer mellem 20 og 27 grader.