DMI med trist nyt: Sådan bliver nytårsvejret

Emil Martesen

51 uger siden

|

31/12/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI løfter sløret for nytårsvejret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ugen lakkede i fredags mod enden og danskerne har i dag taget hul på årets sidste weekend.

Og selvom der er god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet, når nytårsaften venter lige rundt om hjørnet, så er der ikke meget at skrive hjem om, når snakken falder på vejret.

Sådan lyder meldingen fra DMI.

Årets sidste dag er skudt i gang med mange skyer over Danmark samt lidt regn rundt omkring. Som timerne går vil en front med udbredt regn trække op over landet fra sydvest og det betyder altså desværre, at det er en temmelig våd eftermiddag og nytårsaften vi kan se frem til.

I løbet af aftenen begynder det igen at holde tørt i den sydlige del af landet, dog kan der komme enkelte byger.

Hvor stor en del af landet der vil opleve tørvejr klokken 24, når det nye år skal skydes ind, afhænger af, hvor hurtigt fronten bevæger sig op over landet.

Men det stopper ikke her.  

Ikke nok med regn, så tiltager vinden også i løbet af dagen, så vi får en jævn til frisk, ved kysterne op til hård, vind fra sydøst. Men i løbet af aftentimerne ser vinden ud til igen at lægge sig en smule, så vi omkring midnat vil opleve en let til frisk vind, fortsat fra sydøst.