DMI med trist nyt: Melder om kuling efter sneen

Emil Martesen

57 uger siden

|

16/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efterårsvejret er kommet for at blive.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret begynder så småt at finde tilbage til et normalt kedeligt efterårsvejr efter Danmark den seneste tid har været ramt af noget voldsomt vejr.

Men så sent som i dag var der god grund til at ånde lettet op - i hvert fald for dem, der har higet efter sneen.

For når danskerne torsdag slår øjnene op til en ny dag, så er der rig mulighed for at se både slud og tøsne.

Men det er med at være hurtig, for det lakker mod enden allerede som torsdagen skrider frem.

Og når der tages hul på weekenden, er der bestemt ikke meget at skrive hjem om.

I første omgang er det dog torsdagsvejret der skal overstås.

Et lavtryk over Sydsjælland forsætter langsomt mod øst, og med sig har det et udbredt regnområde, der især over Nordsjælland her i morgen- og formiddagstimerne går over i slud eller tøsne.

I det meste af Jylland har piben dog en anden lyd.

Her er regnen stoppet og i den vestlige del af Jylland er det klaret op.

Det skriver DMI.

På Sjælland bliver nedbørsområdet liggende det meste af dagen, men det tynder efterhånden ud i nedbøren, så intensiteten bliver mindre som dagen går.

Men det stopper ikke her.

På både Fyn og Sjælland bliver det en blæsende omgang med en frisk vind til kuling fra nordøst og nord, og især ved kysterne er der risiko for endnu kraftigere vindstød, der lokalt kan komme op på stormstyrke.

Den megen regn kan føre til oversvømmelser, da jorden flere steder er vandmættet og vandstanden allerede er høj i mange åer og vandløb. Derudover er der risiko for både aqua-planning og sjappede og isglatte veje lokalt på Sjælland til gene for morgen- og formiddagstrafikanterne, så alt i alt venter der især sjællænderne en våd og blæsende efterårsdag.

Weekendvejret

Et østgående lavtryk passerer i nat hen over den sydlige del af Danmark til Østersøen, hvor det fredag forsætter mod sydøst. Lavtrykket giver ustadigt, blæsende og regnfuldt vejr til især de sydlige og østlige dele af landet, mens resten af landet får mindre vind, tørvejr og bedre solchancer. Lørdag byder på tørt vejr med rolige vindforhold, inden en ny front med regn bevæger sig ind over landet fra vest lørdag aften og natten til søndag. Herefter ligger Danmark tæt på grænsen mellem varme og kulde og vejrudviklingen er derfor noget usikker.