Det er ikke meget, vi har set til solen i december - faktisk har vejret været gråt, gråt og mere gråt. Nogle dage har det næsten set ud som om, at det aldrig er blevet rigtigt lyst. Hvis man savner at se et glimt af solen og have (lidt) lysere december-dage, så er der nu en opløftende melding fra DMI.
På ugens sidste hverdag, ser det nemlig ud til, at vi kan se frem til en lysere dag og et glimt af selveste solen.
Vi starter først lige med at se nærmere på onsdagen-og torsdagens vejr.
I dag bliver overvejende tørt, men mest skyet og diset. Temperaturer mellem 6 og 8 grader, med svag til jævn vind.
Torsdag vil regn brede sig vestfra til hele landet, men om eftermiddagen vil Jylland opleve lidt opklaring. Temperaturer mellem 6 og 9 grader, med let til frisk vind.
I weekenden sker det
Fredag bliver tør, med mulighed for lidt sol indimellem. I den nord- og nordvestlige del af landet, vil der dog fortsat være skyet med regn af og til. Temperaturer mellem 2 og 6 grader, med let til frisk vind, hvor Vestkysten kan opleve op til hård vind.
Lørdag ser ud til også at kunne byde på lidt sol de fleste steder, med temperaturer mellem 5 og 8 grader. Mens søndag især i den vestlige del af landet, vil byde på skyet vejr og en overgang stedvis lidt regn, med temperaturer mellem 3 og 7 grader.
På nuværende tidspunkt ser det ud til, at starten af næste uge, vil byde på ustadigt og skyet vejr - dog med milde temperaturer. Fra onsdag ser det ud til, at temperaturen vil være faldende.