DMI lover 15 grader og solskin i den kommende uge

Mathias Nielsen

144 uger siden

|

21/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En god uge rent vejrmæssigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Foråret har ramt Danmark, hvor der i weekenden var dejligt vejr og solskin.

Det gode vejr kan man forvente fortsætte i de kommende dage, fortæller DMI.

Således byder den kommende uges vejr på temperaturer på op til 15 grader og solskin.

Til gengæld kan temperaturen om natten komme ned omkring frysepunktet.

"Det ser ud til, at det bliver en vejrmæssigt rigtig pæn uge. Her mandag har vi lidt skyer ved Vestkysten, men ellers bliver det ret solrigt i resten af landet, og temperaturerne kommer op på mellem 7 og 12 gader, og vi har en let til frisk vind fra sydøst," siger  vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen tidligt mandag morgen ifølge Berlingske.

Det gode vejr fortsætter både tirsdag, onsdag og torsdag. 

“Vi får endda lidt højere temperaturer på mellem 10 og 15 grader om dagen,” siger Erik Hansen.

Selvom det er super godt med dejligt vejr, så vil nattens frostgrader betyde lidt kolde morgener, siger Erik Hansen.

Dog vil det stilne af i takt med at solen står op.

Fredag vil også byde på omkring 15 grader, men her vil der være flere skyer på himlen.

Vi kan også se frem til en uge uden nedbør, hvorfor der bygges videre på en marts måned med meget lidt nedbør.

Ifølge DMI er der indtil videre i marts måned faldet 2,8 millimeter nedbør. Den normale mængde for hele måneden er 40 millimeter.

I marts 2019 faldt der hele 109 millimeter regn.