Vejret har længe været taget fra den samme vejrkasse. Gråt, regnvejr og generelt temmeligt lunt for årstiden. Det kommer nu til at ændre sig.
Et enkelt sted i landet, kan sneen allerede falde i dag. Det er Bornholm, der er så 'heldige', at de kan opleve det hvide nedbør, som vi alle har sukket efter her i julen. Der er også en lille chance for, at sneen rammer det nordlige Sjælland.
Temperaturerne har taget et godt nøk nedad, og flere steder i landet er sæsonens laveste temperaturer blevet målt i løbet af natten til fredag. I midtjylland faldt temperaturmålerne til -5 grader. Temperaturen vil dog stige til over frysepunktet.
Regn og vind i spandevis
De fleste jyder kan se frem til en masse regn i løbet af weekenden, ligesom vinden frisker op. Det bliver derfor ikke udendørsvejr, så børnene må hygge sig med julegaverne og familien må spise resterne fra julebordet.
Det er jo heller ikke de store julefrokosters tid, så vi må nøjes med, hvad vi har. Søndag kan der komme vind af kulingstyrke, her kan vindstyrken kommer helt op på 30 m/s.
Temperaturerne vil ligge på mellem fire og syv grader.
Hvid jul for ti år siden
For at en jul kan kalde sig hvid, så skal hele Danmark være dækket af sne. Det er sket ni gange i alt. I årene 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010 har der været officiel hvid jul.