DMI er ikke i tvivl: Her venter kæmpe vejrskifte

Emil Martesen

7 uger siden

|

07/12/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI er ikke i tvivl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kalenderen skriver december, men det bliver alt andet end vinterligt for danskerne, der netop har taget hul på weekenden.

Det kedelige gråvejr har nemlig fået sit tag over Danmark.

Men ondt bliver værre, som weekenden skrider frem.

For udover det grå og til tider våde vejr, så bliver det også blæsende.

Det skyldes et lavtryk over De Britiske Øer, som bevæger sig mod sydøst, og dermed sender sine fronter med regn ind over Danmark.

Der ventes de fleste steder at falde mellem 5 og 15 mm regn frem til søndag aften, men i den nordlige halvdel af Jylland kan der lokalt falde op omkring 20 mm.

Det skriver DMI.

De mange skyer over os holder på varmen og derfor vil temperaturerne typisk ligge mellem 2 og 7 grader weekenden over.

Når weekenden lakker mod enden og den nye uge står for døren, så er der god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

I næste uge vil et højtryk etableres over De Britiske Øer, og en tilhørende højtryksryg vil præge det danske vejr.

Dette giver os mest tørt vejr og var det sommer, ville det også være med pænt med solskin.

Men højtrykspræget vejr om vinteren er ingen garanti for solskin.

Det kan ende med både skyer, dis eller tåget i stedet for.

Der er derfor nogen usikkerhed om fordelingen af sol og skyer i næste uge, samt hvor hyppig nattefrosten bliver, da det afhænger af, hvor klart det bliver om natten.

Det forventes dog at solen i perioder vil kigge frem, så hvis man er træt af weekendens gråvejr, ja så kan man godt glæde sig til starten af næste uge, hvor vi har byttet de lavt hængende skyer, dis og regn ud med klart og køligere vejr.