DMI deler uhørt sommermelding: Næsten 30 grader på vej

Emil Martesen

36 uger siden

|

02/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI deler en uhørt sommermelding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nok ikke mange, der vil protestere, hvis man siger, at sommeren 2024 indtil videre har været en stor skuffelse for mange danskere.

Sommermånederne juni og juli har i den grad været præget af ustadigt vejr med hyppige regnbyger og kølige temperaturer, og det er langt fra de solrige og varme dage, som mange havde håbet på.

Især de dage, hvor regnen har silet ned i stedet for at lade solen skinne, har efterladt mange med en følelse af, at sommeren nærmest aldrig kom i gang.

Men nu lader det til, at danskerne langt om længe kan trække lidt ekstra på smilebåndet, når snakken falder på vejret.

Den seneste periode har de sommerlige tendenser for alvor bidt sig fast, og når danskerne tager hul på weekenden bliver det fortsat med solen i højsædet.

Fredagen vil byde på tørt vejr med nogen sol flere steder, men især i den vestlige og sydlige del af landet bliver det mest skyet. Ud på eftermiddagen eller i aften letter dog skyerne og der kommer nogen eller en del sol til de fleste. Temperaturen stiger til mellem 18 og 23 grader, køligst ved kyster med pålandsvind. Vinden bliver svag til jævn omkring nordvest.

Lørdagen begynder med tørt vejr og især i de østlige egne kommer nogen sol, men i løbet af dagen bliver det mere skyet vestfra og efterhånden kan der komme lidt regn eller byger i Jylland. Vinden bliver mest svag eller let fra skiftende retninger og temperaturen når de fleste steder op mellem 21 og 24 grader, varmest mod syd og øst.

Søndag: De fleste prognoser peger på at en front med regn og byger vil passere landet langsomt vestfra nat til søndag og søndag, men allerede fra eftermiddagen kan det gradvist klare op vestfra med nogen sol. Timing af frontpassage og nedbørsmængder er dog noget usikre, men den seneste prognose peger på at de fleste steder får mellem 2 og 10 mm regn, lokalt måske noget mere.

Det skriver DMI.

Når den nye uge står for døren vil en ny højtryksryg give et par dage med sol og stigende temperaturer.

Det hele kulminerer tirsdag og onsdag, hvor DMI melder om nogen eller en del sol med temperaturer op mellem 20 og 27 grader tirsdag.

Det tager dog endnu et nøk opad onsdag, hvor temperaturerne ligger op mellem 20 og 28 grader.

Ads by MGDK