De fleste steder i landet har der været masser af blæst i løbet af natten, og den blæst fortsætter ud på morgenen.
Derfor advarer DMI danskerne, når de bevæger sig ud af deres hjem, og selv hvis der skulle være et par dråber i luften, så opfordrer DMI til, at man lader paraplyen blive hjemme.
På Twitter skriver DMi, at der til morgen og formiddag vil komme endnu kraftige vindstød, så til morgen er det på med regntøjet og støvler og ikke nogen paraply.
Vejret i weekenden
Tager vi først et kig på i dag fredag, så bliver det en dag med helt op til 11 grader, men det mærkes nok ikke før senere på dagen, hvor blæsten langsomt holder op.
Der vil komme blæst flere steder i Danmark, men det vil særligt gå ud over de sydøstlige egne, hvor Bornholm forventes at blive ramt hårdt.
Lørdag og søndag bliver to vidt forskellige dage. Lørdag vil der kommer en del sol i løbet af dagen og et par enkelte byger. Temperaturen vil ligge på mellem 5 og 8 grader, og der forventes, at der vil komme en hård vind fra vest og nordvest i løbet af dagen.
Søndag bliver det først overskyet, og der vil komme en del regn. Det klarer dog op i løbet af dagen.
Der kommer lidt frisk vind til kuling, og det kan på et tidspunkt udvikle sig til kraftige vindstød. Temperaturen vil ligge på omkring de 8 grader.
Når vi tager hul på næste uge, så bliver det med køligere temperaturer. Der vil være omkring 6 grader i løbet af mandagen, mens der blive helt ned til tre graders frost om natten.