Derfor skulle Maria dø

Nicolai Busekist

176 uger siden

|

03/08/2021
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Præsten Thomas Gotthard myrdede sin kone Maria From Jakobsen. Nu forklarer han, hvorfor hun skulle dø

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Thomas Gotthard er tilstået drabet på sin kone Maria From Jakobsen, og retssagen mod præsten har tirsdag taget sin begyndelse.

I denne forbindelse har Thomas Gotthard afsløret, hvorfor han slog sin kone ihjel. Tirsdag blev det i Retten i Hillerød afsløret, at Maria From Jakobsen skulle dø, fordi han ville have fred for hende. Det afslørede anklager Anne-Mette Seerup, da hun læste hans forklaring op.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er også blevet afsløret, at planlægningen af mordet blev igangsat 19. eller 20. oktober sidste år. På dette tidspunkt havde han endnu ikke besluttet, at han ville slå hende ihjel, men han var begyndt at undersøge mulighederne.

"Det lyder forfærdeligt, men det gav mig en form for hobby," har Thomas Gotthard ifølge Ekstra Bladet fortalt i retten, hvor han også afslørede, at han begyndte at nedfælde notater om, hvad han skulle gøre.

En lille uge senere, den 26. oktober, slog han hende i hovedet med en sten. Det skete i haven i deres fælles hjem i Frederikssund. Herefter lagde sine hænder over hendes næse og mund, så hun blev kvalt.

Efterfølgende skaffede han Maria From Jakobsens lig af vejen. Det gjorde han ved først at forsøge at opløse det, partere og til sidst brænde resterne.

Ekstra Bladet skriver, at han i Retten i Hillerød forklarede, at han kæmpede en indre kamp med sit eget moralske kompas.

"Men han havde planlagt det hele, og det lykkedes ham at presse sig selv til at udføre det. Maria skulle dø, fordi han ville have fred for hende," lød det i retten.

I tiden op til drabet havde parret haft problemer, og Thomas Gotthard havde forelsket sig i sin elskerinde gennem omkring to år.

Endvidere blev det i retten forklaret, at han ikke havde gode erfaring med at blive skilt, hvorfor han ønskede at undgå at gennemgå endnu en skilsmisse.