Når du vælger at bryde stilheden og afsløre hemmeligheder fra underverdenen, kommer der konsekvenser.
For Amira Smajic, den centrale skikkelse i TV 2’s dokumentar 'Den Sorte Svane,' har det været en brutal realitet.
Nu fortæller hun til Journalisten om isolation, dødstrusler og en kamp for at genvinde kontrollen over sit liv.
Fra afslører til isoleret
Amira Smajic, der i maj blev kendt som muldvarpen, der afslørede forbindelserne mellem Danmarks kriminelle miljøer og legitime institutioner, har i kølvandet på dokumentaren oplevet intense personlige konsekvenser.
I et interview med Journalisten udpeger hun månederne efter dokumentarens premiere som det mest udfordrende fra 2024:
“De måneder, jeg har tilbragt i isolation. Isolation som følge af mediernes manglende ansvar for de historier, de vælger at bringe, og de ofte dybtgående konsekvenser, de kan have for enkeltindivider,” fortæller hun og kritiserer dokumentaren for at dehumanisere mere, end den beskytter.
Smajic, der tidligere forsøgte at få dokumentaren stoppet med et fogedforbud, står nu med en hverdag præget af dødstrusler og frygt.
Et kig bag facaden
'Den Sorte Svane' vakte stor opsigt med sine afsløringer. Dokumentaren viste, hvordan Smajic i over et årti havde arbejdet som rådgiver og bindeled for nogle af Københavns mest berygtede grupperinger – fra Hells Angels og Bandidos til banderne LTF og NNV.
Hun hjalp med alt fra hvidvask til økonomisk rådgivning og fungerede som en bro mellem den kriminelle underverden og legitime aktører.
Ironisk nok var det Smajic selv, der oprindeligt kontaktede TV 2 for at afsløre det komplekse spil mellem under- og oververdenen. Da projektet nærmede sig offentliggørelse, ændrede hun dog mening og kæmpede for at stoppe udsendelsen. By- og landsretten afviste imidlertid hendes anmodning, og dokumentaren blev sendt.
Dødstrusler og en splittet offentlighed
Efter premieren har Smajic måttet leve med dødstrusler fra personer, der føler sig forrådt af hendes handlinger.
“Jeg kan sige så meget, at det har har haft ekstremt voldsomme og fatale konsekvenser for alle aspekter af mit liv,” fortæller hun til Berlingske.
I 2025 håber hun på at kunne tage ejerskab over sin fortælling og genopbygge sit liv. Hendes mål er klart: at få sit navn og ansigt tilbage.
