Den 28. september sker det: Her kan du få gratis fadøl og sodavand

Kamille Isaksen

13 uger siden

|

25/09/2024
Indland
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Sæt kryds i kalenderen den 28. september.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I weekenden kan man være med til at fejre Kirppu Viborgs første fødselsdag, når butikken holder 1-års fødselsdagsfest lørdag d. 28. september.

Der er masser af feststemning at komme efter – der serveres gratis fadøl og sodavand til alle, og traditionen tro kommer kædens maskot, Loppen Louie, og deler slikkepinde og krammere ud til alle børnene.

Hvis vejret er godt, vil hoppeborgen, Loppeborgen, blive pustet op.

Hylderne bugner af friske varer til samleren, indretteren samt den mærkevarer bevidste, og er det efterårstemaet, man går efter, så er der både tøj i varme jordfarver, flotte krus til en kop varm kakao og fine lysestager til de mørkere aftener.

Ikke mindst er der fyldt op på godt humør og store smil blandt personalet i butikken.

Sådan skriver Kirppu ApS i en pressemeddelelse.

For Cecilie Tilsted er det første gang, at hun skal fejre fødselsdag i butikken i sin rolle som butikschef.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Kirppu Group ApS

Hun startede som butiksassistent, da butikken åbnede, og blev senere forfremmet til souschef og slutteligt butikschef. Nu glæder hun sig til at fejre butikkens første år:

"Jeg glæder mig rigtig meget til at servere gratis fadøl og få besøg af en masse søde mennesker, som kommer forbi og køber en masse gode loppefund med hjem. På et år har vi haft rigtig mange forskellige varer gennem butikken, og derfor også rigtig mange forskellige kunder og standlejere. Flere og flere unge kommer ind for at shoppe – genbrug er blevet en kæmpe trend, og det er bare vanvittig fedt!"

Da Kirppu Viborg åbnede i 2023 blev det udråbt som kædens mest vellykkede jyske åbning nogensinde og har efterladt en uforglemmelig stemning af glæde og fællesskab blandt butikkens personale og kunder.

De første fem dage kom der mere end 6500 besøgende forbi, og der blev solgt cirka 10.000 loppefund. 

I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene.

Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 27 butikker, hvor den seneste åbnede i Helsingør 24. august 2024. 5. oktober åbner Kirppu Skive, og der er planer om flere åbninger inden årets udgang.