Deler hudløst ærlige ord: Mads Langer bryder tavsheden efter trist meddelelse

Emil Martesen

13 uger siden

|

16/09/2024
Indland
Foto: Pressefoto / Alex Høgh Andersen
Foto: Pressefoto / Alex Høgh Andersen
Mads Langer bryder tavsheden efter den triste meddelelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når det kommer til kendisverdenen, er det sjældent, at private sager forbliver udelukkende private.

Rygter og spekulationer florerer hurtigt, især når det gælder omtalte par. 

For to måneder siden var ingen undtagelse. 

Det danske musikikon Mads Langer bekræftede dengang, at han og hans nu ekskone, Julie Lillelund, var blevet skilt. 

Mange havde allerede spekuleret i nyheden, som dog først blev bekræftet af sangeren selv på Instagram.

Siden da har det været sparsomt med detaljer, men nu bryder den evigt populære Mads Langer tavsheden.

Skilsmissen har haft en stor indflydelse på ham, hvilket han åbner op om i DR-programmet 'Hånden på hjertet', hvor han ærligt fortæller, at selvom han har det godt, er det ikke uden udfordringer.

Mads Langer reflekterer over de livsændringer, han har været igennem, særligt efter han blev far til sin datter, Hannah. Det var i den periode, at han begyndte at 'geare ned' i sit liv og tage sig tid til at fokusere på de ting, der virkelig betyder noget.

Han lægger heller ikke skjul på, at han hans nye mantra er det fortærskede ordsprog 'du skal elske dig selv, før du kan elske andre':

"Det kærlighed er for mig i dag, det er, at jeg ikke skal lede efter kærligheden i andre. For at kunne mærke ægte kærlighed, så skal jeg også kunne mærke det til mig selv", lyder det fra ham i programmet, inden han fortsætter:

"Det er en sorg for mig, at en stor del af mig ikke har kunne mærke det overfor mig selv gennem min ungdom og indtil for ganske nyligt faktisk".

Ægteskabet med Julie Lillelund varede fem år, og sammen blev de forældre til deres datter, Hannah, i 2021.