Danske Spil efterlyser Lotto-vinder: Har du kuponen der er 7,3 millioner kroner værd?

Nicolai Steinicke

55 uger siden

|

30/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En heldig dansker kan snart kalde sig millionær.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du været nede og købe mælk i den lokale Kvickly - og er du fra Hvidovre - så skal du nok lige tjekke, om du også fik hevet en kupon til onsdagens Vikinglotto trækning i kurven. 

Kuponen indløste desværre ikke en førstepræmie, den blev nemlig ikke trukket onsdag aften. Men en andenpræmie i det store lotteri kan også være nok til at ændre den økonomiske situation betragteligt for en heldig dansker; 7,3 millioner kroner var den andenpræmie nemlig værd.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Vikinglotto i Danmark.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men ønsker et stort tillykke med den flotte milliongevinst.

Eftersom førstepræmien altså ikke blev udtrukket onsdag aften, er Vikinglotto stadig på sit maksimum med 158 millioner kroner i førstepræmiepuljen til næste onsdags trækning.

Vindertal 29. nov. 2023:

2, 13, 16, 19, 32, 36

Vikingtal:

3

Om Vikinglotto

- Vikinglotto startede 17. marts 1993 og trækkes fast hver onsdag aften.

- Vikinglotto er et fælles, nordisk spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Belgien og Slovenien spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje

- Den højeste danske gevinst blev vundet i 2020, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 206.913.776 kr.