Hvis du er en af dem, som nyder at slå benene op i sofaen og tænde for et boligprogram efter en lang dag, så er der gode nyheder til dig.
Det populære TV 2-program “Fra 1-værelses til strandvejsvilla” vender nemlig snart tilbage til skærmene med nye episoder. Ejendomsmægler Lars Elbæk og designer Rasmus Larsson er nemlig igen klar til at tage seerne med på en rejse mod drømmeboligen.
Det skriver HER&NU.
Til dem som ikke har set programmet, handler seersuccesen om, at der er mange førstegangskøbere, som synes at jagten efter drømmeboligen kan virke uoverkommelig, især hvis budgettet er stramt. Men i programmet ser man Lars Elbæk og Rasmus Larsson vise, at det er muligt at opnå det tilsyneladende umulige – at forvandle beskedne midler til en liebhavervilla.
Nu er makkerparret tilbage med en ny mission, som de afslørede ved premieren på "Furiosa: A Mad Max Saga" i Vue på Fisketorvet.
"Vi skal faktisk optage i morgen," afslørede Rasmus Larsson, som hertil afslørede, at det var en form for fortsættelse af det tidligere program.
I løbet af det sidste halvandet år har Lars og Rasmus arbejdet på at optage den nye sæson, som vil blive den tredje af 'Fra 1-værelses til strandvejsvilla'.
Seerne kan se frem til nye spændende afsnit, hvor de to eksperter endnu en gang vil demonstrere deres evner til at forvandle almindelige boliger til eftertragtede ejendomme.