Dansk virksomhed i kovending: Trækker reklame tilbage

Julie Møller

214 uger siden

|

16/11/2020
Indland
Det er især på Instagram, at Nupo har brugt influencere til at promovere produkter. Foto: Shutterstock.com.
Det er især på Instagram, at Nupo har brugt influencere til at promovere produkter. Foto: Shutterstock.com.
Det var en fejl, siger virksomheden nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Diætprodukter til dig, som ønsker at kickstarte et vægttab, eller hjælp til at bibeholde en stabil vægt.”

Sådan skriver virksomheden Nupo på sin hjemmeside. 

Til at udbrede kendskabet til produkterne valgte Nupo at bruge influencere som Anne Gadegaard og Elvira Pitzner til at reklamere, men det var en fejl, erkender virksomheden nu. 

Det skriver B.T.

I modvind

Nupo har nemlig mødt kritik fra forskellige sider, der ikke mener, at et hurtigt vægttab er vejen frem. Blandt andet udtaler Jonas Germann, der er sundhedsdebattør, kostvejleder og er uddannet i sundhed og ernæring, til B.T, at “det er unge, pæne influencere med helt normal kropsvægt, som promoverer slankemiddel til unge følgere, der så kan få et betroet forhold til den her kost i en tidlig alder.”

På Instagram forklarer Nupo, hvorfor de trækker reklamen tilbage. 

“Det har på intet tidspunkt været vores hensigt at målrette vores kampagne mod unge under 18 år. Men da vi har brugt influencers i markedsføringen, er det alligevel sket, at nogle af deres yngre følgere er blevet eksponeret for vores kampagnebudskaber,” skriver Nupo i et opslag på Instagram.

Anne Gadegaard og Elvira Pitzner, der tilsammen har over 270.000 følgere på Instagram, appellerer blandt andet til unge kvinder og piger, og derfor var det ikke optimalt at bruge dem som reklamesøjler.

“Det beklager vi naturligvis meget. Af den årsag har vi valgt at trække kampagnen tilbage og afslutte samarbejdet med de pågældende influencers. Fremover vil vi se mere grundigt på, hvem vores budskaber når ud til,” skriver Nupo på Instagram.