Dansk kvinde havde bizar reaktion til gevinst på 3 mio. kroner

Henrik Rothenbücher

271 uger siden

|

08/10/2019
Hvor de fleste danskere nok ville hoppe rundt og danse af glæde, hvis de vinder 3 millioner kroner, så var glæden helt anderledes hos en 79-årig kvinde, der vandt det store millionbeløb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange danskere forsøger hver uge at blive den heldige vinder af et stort millionbeløb, som uden tvivl vil ændre deres liv. Hvis man en dag skulle være så heldig, at de syv tal bliver ramt, og man står som vinder af en stor milliongevinst, så vil de fleste formentlig hoppe og danse som gale, og have meget svært ved at sove den efterfølgende nat.

Det er dog ikke alle danskere, der har ovenstående reaktion. Det fortæller Danske Spil, der har talt med flere lottovindere til en ny bog, som de giver gratis væk.

I denne bog har de interviewet flere tidligere Lotto-vindere, for at høre dem om, hvordan deres liv har været siden gevinst, og hvad pengene er blevet brugt på.

Da de taler med en nu 80-årig kvinde, der som 79-årig vandt hele tre millioner kroner i Lotto, var det dog ikke den reaktion, de havde forventet, som kvinden kunne berette om.

“For det første er jeg dårligt gående,” siger hun med et lille grin og fortsætter:

“For det andet har jeg et langt liv bag mig og har prøvet så meget. Så jeg kiggede faktisk bare på tallene, konstaterede jeg havde vundet, slukkede for TV’et og gik i seng. Og så var den ikke længere. Næste morgen ringede jeg til min nabo, som jeg har et nært forhold til, og sagde, at jeg vist havde vundet tre millioner kroner. Og så blev vi enige om, at det da var meget rart,”

Ved du godt hvor dyrt, det er at blive begravet?

Da den ældre kvinde skulle ned i banken for at få gevinsten sat ind på hendes konto, gik det dog ikke helt, som hun havde forventet. Kvinden har nemlig ikke noget kørekort, og hun har ikke været ude at rejse, siden hendes mand gik bort i 90erne, så hun kunne ikke identificere sig selv i Danske Bank.

“Jeg har en lokal bank, men jeg skulle i Danske Bank for at få pengene overført. Og der skal man jo have noget ID med billede med. Men jeg har jo ikke haft kørekort i mange år, og jeg har ikke været ude at rejse siden min mand døde i 1994, så jeg havde heller ikke noget pas. Og så er det altså svært at bevise hvem, man er. Så de anede ikke, hvad de skulle gøre. Der gik nogle timer før vi kunne få slået fast, at jeg altså var mig, og jeg kunne rulle ud på min rollator med tre millioner i banken,” fortæller hun.

Pengene bliver brugt på rejser, selvom hun godt er klar over, at hun nok ikke kan nå at bruge det hele, og så skal pengene lægges til side til en begravelse. Som hun selv fortæller til den ansatte hos Danske Spil.  

“Ved du godt, hvor dyrt det er at blive begravet?”

Læs også

Sensommervise - En af de mest populære sensommersange i Danmark. Sensommervise er skrevet af Kirsten og Finn Jørgensen. 

Epistemologi - Hvis du interesserer dig for filosofi eller videnskabsteori, kender du måske allerede begrebet epistemologi. Hvis ikke kan du her se, hvad det dækker over, og hvordan du gør brug af det i forbindelser med opgaver.

Elefantens vuggevise - Her finder du den populære godnatsang Elefantens vuggevise, der er perfekt at synge inden de små skal sove.