Dansk corona-opfindelse går hele verden rundt

Henrik Rothenbücher

212 uger siden

|

26/11/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Selvom Danmark fortsat hærges af covid-19, betyder det ikke, at man ikke kan komme i julestemning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da coronavirussen først gjorde sit indtog i Danmark, var der sikkert ikke mange der regnede med, at deres jul skulle blive påvirket af virussen. Det er dog alligevel tilfældet, hvor både julefrokoster og selve juleaften for mange kommer til at blive meget anderledes.

Det er dog ikke kun de store aftener, der bliver berørt af coronavirussen, det er også meget af den glæde og magi, som julen bringer med sig. Julen plejer nemlig at være det tidspunkt på året, hvor særligt børn får lov til at møde julemanden, men det bliver under andre vilkår i år.

Heldigvis har man i Aalborg Zoo formået at være nytænkende, og der har de sørget for at magien lever i bedste velgående, og ideen har endda været så god, at den går hele kloden rundt.

Aalborg Zoo har nemlig lavet en af de såkaldte rystekugler, men i en stor udgave, og her har de sat julemanden ind i. På den måde er både barn og julemand beskyttet mod smitte, og samtidig vil juleglæden fortsat blive spredt.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nyheden spredes i hele verden

Kort efter at Aalborg Zoo havde skabt den nye ide, valgte medier som BBC i England og CNN i USA at bringe nyheden om julemanden i den store rystekugle.

“Vi er vanvittigt stolte over den måde, den her idé er blevet modtaget på. Vi havde på fornemmelsen, at det ville være et hit og kan se, at den er gået viralt på blandt andet Twitter i det meste af verden,” lyder det fra direktør i Aalborg Zoo, Henrik Johansen til AalborgNu.

Hos BBC har de skrevet følgende om den måde, julemanden kan sprede juleglæde til børnene på i Aalborg Zoo.

“Corona-virus betyder måske, at julen er lidt anderledes i år, men det stopper ikke Julemanden fra at sprede en masse glæde. I Aalborg Zoo i Danmark siger han hej til børnene fra en speciel “boble” – komplet med en snemand, slæde og andre godter fra Nordpolen,” skriver de.