Danmark trodser WHO: Fortsætter frarådet behandling

Lukas Jepsen

213 uger siden

|

20/11/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
På trods af en opfordring fra WHO om ikke længere at benytte corona-lægemiddel, vil Danmark fortsætte brugen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det drejer sig om lægemidlet Remdesivir, der i foråret blev opdaget som et potentielt lægemiddel til lindring af coronasymptomer.

Da coronakaoset var på sit højeste, og man fra myndighedernes side frygtede at situationen var ved at komme helt ud af kontrol, introducerede man lægemidlet efter at et studie foretaget i Danmark viste, at patienter behandlet i gennemsnit lå indlagt fire dage mindre, end dem der ikke fik behandlingen.

WHO´s udmelding

Natten til fredag meddelte et panel fra WHO, at der ikke var fundet beviser for, at Remdesivir har nogen mærkbar effekt på chancerne for at overleve corona. Panelet lagde i anbefalingen vægt på, at der mangler beviser for at Remdesivir kan forbedre forholdene for patienter der eksempelvis har problemer med vejrtrækningen.

Men anbefalingen kommer altså ikke til få nogen betydning i Danmark. Det siger Lars Østergaard, der er professor i infektionssygdomme og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Han udtaler til Ekstra Bladet – ” Vi har jo brugt lægemidlet noget tid nu, og vi har også indsamlet data fra de danske behandlinger, og dem er vi ved at gøre op i øjeblikket,”

Her i landet bruges lægemidlet når en coronapatient har brug for ilt, og indtil videre har man altså erfaret gode resultater.

Laver egen undersøgelse

Lars Østergaard kan ikke sige om Remdesivir forbliver en del af coronabehandlingen, men at man nu skal se på resultaterne og drage egne konklusioner.

” Selvfølgelig skal man lytte til de meldinger, der kommer fra WHO. Men man skal også lige dykke et spadestik dybere og se, hvad erfaringerne egentlig har været, lige præcis der hvor man har brugt det, ”

Udtaler Lars Østergaard til Ekstra Bladet, og fortsætter – ” Det er klart, at hvis ikke der er nogen værdi i at bruge det på nogen måde, skal det selvfølgelig ikke anvendes,”

Spørgsmålet er nu hvor længe Remdesivir overhovedet vil forblive relevant. Den sidste uges tid har nemlig været fyldt med historier om fremskredne vaccineresultater, og det kunne derfor tænkes at lægemidlet snart er færdigt som corona-remedie.