Corona-frygt bekræftet: Nu er det meget vigtigt

Henrik Rothenbücher

159 uger siden

|

01/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er nu bekræftet, at vedkommende er smittet med Omikron.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går kom det frem, at der med stor sandsynlighed var en person til DJ Martin Jensen koncert i Aalborg Kongre og Kultur Center, som var smittet med coronavirussen Omikron.

Dette var dog ikke endeligt bekræftet, men det er det til gengæld nu.

Derfor er det endnu vigtigere end før, at alle der har været til den ovenstående koncert med DJ Martin Jensen, lader sig teste øjeblikket for coronavirus, da de i værste fald kan være blevet smittet med den nye muterede udgave af covid-19.

Det er Styrelsen til Patientsikkerhed der oplyser dette til DR, og her lyder budskabet, at det er meget vigtigt, at folk bliver testet i dag og igen i overmorgen.

"Vedkommende er i går bekræftet smittet med omikron," fortæller vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed til DR, inden hun fortsætter:

"Det vigtige er, at folk bliver testet hurtigst muligt i dag og igen i overmorgen, og de skal være særligt opmærksomme på symptomer. Og hvis de har, skal lade sig isolere og blive PCR-testet." fortæller hun.

Koncerten med DJ Martin Jensen blev afholdt i lørdags.

Allerede i går blev der bekræftet flere tilfælde af Omikron-virussen i Danmark, og dertil kan nu lægges endnu en til.

Omikron virussen er fortsat meget ny, og derfor er det begrænset, hvad man ved om den. Indtil videre står det dog ret klart, at den er mere smitsom end Delta-varianten, men fra Sydafrika lyder meldingerne også, at symptomerne er meget mildere end Delta.