Choktal: 43 procent af alle danskere kan have finansieret terror

Jakob A. Overgaard

276 uger siden

|

10/09/2019
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge den schweiziske virksomhed Brandit er hele industrien omkring kopivarer en aktiv del af finansieringen af terror. I et forsøg på at informere forbrugerne om, at det ikke er en offerløs forbrydelse at købe kopivarer, har de publiceret ovenstående video.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

43 procent af alle dansker køber gerne kopivarer, det viser en undersøgelse som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. De fleste, der køber kopivarer, har den opfattelse, at det er en offerløs forbrydelse, hvor de eneste, der taber noget, er den virksomhed, der ejer det kopierede varemærke. 

Det er dog ikke tilfældet, hvis man skal tro en video, som er produceret af Brandit GmbH, som arbejder med nogle af de største varemærker i verden. Udover den omkostning, det har for ejeren af det kopierede varemærke, så produceres kopivarer under kummerlige forhold. Det er ofte børnearbejdere, der producerer varerne i sweatshops, hvor arbejdsforholdene bedst kan karakteriseres som slavelignende. Samme forhold gør sig gældene i salgsleddet, der i flere feriebyer, udgøres af illegale immigranter, der tvinges til at sælge produkter for kriminelle bagmænd. 

Finansierer terrorisme

Brandit pointerer ligeledes i sin video, at den økonomi, som kopivarer indgår i, er den andenstørste illegale økonomi efter handel med narkotika. Derved finansierer kopivarer store kriminelle karteller, som i flere tilfælde også sender penge videre til organisationer med direkte afsæt i terrorisme. Tidligere har penge fra kopivarer været forbundet med terrorangrebet mod Charlie Hebdo i 2015. Men det er slet ikke sikkert, at det er det eneste terrorangreb, som kopivarerhandelen kan have været med til at finansiere. I sidste ende kan du ved at købe en kopi af den taske, du altid har ønsket dig, være med til at finansiere en organisation, der har til hensigt at angribe dig med våben.

Køb ikke kopivarer, det er ikke offerløst

Selvom man sparer nogle kroner, og man får et produkt, der synes at have en tilfredsstillende kvalitet, så er man altså med til at sikre, at en kriminel industri kan blomstre og i sidste ende måske endda finansiere et terrorangreb på dansk grund. Derfor er opfordringen fra Brandit, at man som samvittighedsfuld forbruger helt skal undgå kopivarer. Det er den eneste måde, hvor du sikrer, at pengene ikke bliver brugt til kriminelle handlinger.