Bubbers ekskone: Nu skifter hun navn

Julie Møller

214 uger siden

|

18/11/2020
Indland
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Skilsmissen fra Bubber har blandt andet resulteret i et navneskift.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er et år siden, at det blev afslørede, at Bubber ventede et barn sammen med Signe Rossing. På daværende tidspunkt var Bubber stadig gift med Christina Ibsen Meyer, som han har tre voksne børn med, og som Signe Rossing har fungeret som barnepige for. Bubber og ‘Ibsen’ blev efterfølgende skilt efter 28 års ægteskab.

Skilsmissen fra Bubber har Christina Ibsen Meyer ikke haft lyst til at fortælle om offentligt - modsat Bubber der til forskellige medier har fortalt om livet efter skilsmissen. 

Skifter navn

Christina Ibsen Meyer har efter skilsmissen fra Bubber, med det borgerlige navn Niels Christian Meyer, valgt at skifte navn. ‘Meyer’ har hun skilt sig af med. I stedet har hun taget sit pigenavn og hedder nu Christina Nørby Ibsen, fortæller hun til Ekstra Bladet. Men det er der, ifølge hende selv, ikke noget dramatisk i. 

“Der er ikke noget dramatisk i det. Jeg synes bare, at det passede bedre nu,” forklarer hun. 

Fra i morgen af kan Christina Nørby Ibsen opleves i biograferne landet over i filmen ‘Retfærdighedens ryttere’, hvor hun spiller rollen som psykolog. Om hun selv har haft brug for en psykolog det seneste år, har hun ingen kommentarer til.

“Det vil jeg helst ikke svare på. Jeg har ikke behov for at ytre mig. Jeg lever ikke af at skulle fortælle offentligheden om mit privatliv. Det er som en lukket bog – ikke mindst af hensyn til børnene,” siger hun til Ekstra Bladet.

Christina Nørby Ibsen har sammen med Bubber to døtre og en søn, som alle er voksne, samt et barnebarn.