Breaking: 113 personer smittet med coronavirus i Danmark

Henrik Rothenbücher

250 uger siden

|

10/03/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Antallet af danskere smittet med coronavirus er nu steget til intet mindre end 113 personer. Det oplyser Styrelsen for patiensikkerhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der gik længe før Danmark kunne melde sig ind i klubben over lande, der havde mindst en smittet med coronavirus. Langsomt begyndte det tal at vokse, men det gik heldigvis rigtig langsomt.

I går begyndte det så at gå rigtig stærkt, da man bekræftede 25 nye tilfælde tidligt på dagen, og inden dag var omme, så lød tallet pludselig på 90 smittede danskere.

Nu har Styrelsen for Patientsikkerhed så atter engang opdateret tallene, og nu viser det sig, at 113 personer i Danmark er bekræftet smittet med coronavirus.

Tallet kommer dog ikke bag på styrelsens direktør, Søren Brostrøm.

“Det sagde vi allerede i sidste uge, var en mulighed. At vi står her i dag, kommer ikke bag på mig,” fortæller han ifølge DR.

Tallet blev opdateret klokken 07.00 i dag, og foruden antallet af smittede danskere, er der også en hel del danskere i karantæne.

Dette tal lyder i alt på 770 personer. Tallet blev dog senest opdateret i går klokken 10.30, og vi kan derfor godt forvente, at flere danskere er kommet i karantæne.

Forbyg smitte

Beskyt dig selv og andre mod smitte med disse råd

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

  2. Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder

  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt

  4. Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen

  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn

God hygiejne er den allerbedste metode til at forebygge smitte med ny coronavirus. Det gælder både for at beskytte sig selv, men i høj grad også for at beskytte andre, særligt de ældre og svækkede. Derfor opfordrer vi alle til at følge de fem gode råd. Det gælder både på arbejdspladser, men også i offentligheden, når man fx kører med offentlig transport.

Luftvejsinfektioner, som ny coronavirus, spreder sig bl.a. via håndtryk, overflader eller små dråber fra hoste og nys. Og det er det, de fem gode råd skal være med til at forhindre.