Blusser op igen næste år: Jonas Vingegaard kaldes for...

Emil Martesen

13 uger siden

|

18/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han forventer det blusser op igen til næste år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har været et turbulent år for Jonas Vingegaard.

Men det er også slut med at stille til start i flere cykelløb for den ydmyge Glyngøre-dreng i indeværende år.

Jonas Vingegaard deltager nemlig hverken i EM eller VM i år.

Det meldte hans hold, Visma - Lease a Bike, ud efter den hektiske sæson, der både inkluderede et alvorligt styrt, Tour de France og Polen Rundt.

For selvom det ikke blev den sæson, som Jonas Vingegaard havde håbet på, så lægger rivalen Mauro Gianetti, der til dagligt er teammanger for UAE Emirates, ikke skjul på, at den danske cykelstjerne er en sand kriger:

"De to foregående udgaver (Touren i 2022 og 2023, red.) blev vundet af Jonas Vingegaard. En fantastisk mester, en sand kriger, der vandt to gange ved at vise styrke. At slutte foran ham igen i år er vigtigt", lyder det fra ham til det hollandske medie Wielerflits, inden han fortsætter:

"Vi vidste, at Vingegaard ikke fik chancen for at starte Touren på 100 procent i år, som Tadej havde sidste år, men vi vidste, at Vingegaard ville blive god. Han havde en solid forberedelse, men ikke 100 procent er ikke 100 procent. Man kan gå ud fra, at det bliver en stor kamp igen næste år".

Står det til Mauro Gianetti, så er der for alvor lagt i kakkelovnen til endnu flere intense brag mellem de to rivaler, når der tages hul på den nye sæson.

Han forudser, at rivaliseringen mellem de to vil blusse op igen næste år.

Inden næste sæson løber af stablen, så venter der et par hårde uger for Tadej Pogacar, der netop har vundet Grand Prix Cycliste de Montréal og stiller op som favorit ved verdensmesterskaberne i Schweiz næste uge.