Bliver du en af de ramte? Potentiel skatteregning i millionklassen på vej

Nicolai H

6 uger siden

|

08/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det nye system modtog i forvejen hård kritik fra danskerne - men er alternativet bedre?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det nye ejendomsvurderingssystem har været mange år undervejs, og offentliggørelsen af de første vurderinger var ikke uden udfordringer. 

Nu har en arbejdsgruppe, der blev nedsat af regeringen i foråret 2022, og som har haft til opgave at granske vurderingerne af erhvervsejendomme, afleveret deres vurdering af systemet for vurdering af erhvervsejendomme. 

Flertallet i arbejdsgruppen konkluderer, at den valgte alternativomkostningsmodel, hvor vurderingen af en erhvervsgrund sammensættes på baggrund af ejerboligpriser, er den bedst mulige. En opfattelse som ikke deles af alle i gruppen – eller af EjendomDanmark: 

“Det kræver kun få møder med virkeligheden for at indse, at der er store udfordringer med systemet. Ambitionsniveauet skal være højere, og der skal arbejdes hen mod en model, hvor virkelighedens data også indgår. Erhvervsejendomsejere skal selvfølgelig ikke betale skat på baggrund af vurderinger, der er afkoblet virkeligheden,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark i en pressemeddelelse

Han er derfor enig med det ene medlem af arbejdsgruppen, der har afgivet dissens: 

“Vi bakker op om kritikken af den nuværende model. Dissensen viser, at der selvfølgelig kan tænkes i andre løsninger, som er meget tættere på virkeligheden,” siger Peter Stenholm og fortsætter:  

“Vi har efterspurgt og støtter op om en model, hvor fastsættelsen af grundværdier tager udgangspunkt i markedsdata, når det er muligt. Derudover skal ejendomsejernes mulighed for at klage forbedres. Der er nemlig tilfælde, hvor vurderingen er langt fra den reelle markedspris, og det er helt uhørt, at der ikke kan klages over det.”  

Potentiel skatteregning i millionklassen  

Et andet element af arbejdsgruppens anbefalinger er, at de foreslår at hæve de såkaldte skaleringsfaktorer for kontor- og butiksejendomme.  

Hvis Folketingets partier følger anbefalingen med en lovændring, vil det betyde, at vurderingerne for de berørte ejendomme vil stige, og det vil betyde til en voldsom skatteregning til erhvervslivet. 

“Det er klart, at vi skal have retvisende vurderinger. Det kan ingen være uenige i. Men vi kan ikke for anden gang sende en stor skatteregning videre til erhvervslivet. Hæves vurderingerne, så skal merprovenuet føres en til en tilbage til de berørte virksomheder, der kommer til at betale det mere i skat,” siger Peter Stenholm.