Birthe modtog uventet regning på 12.544 kroner: Fik en uge til at betale den

Kamille Isaksen

19 uger siden

|

08/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Birthe var i chok, da hun så den uventede regning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange forbrugere er vant til en problemfri håndtering af deres betalinger gennem automatiske betalingssystemer som Betalingsservice. 

Men for Birthe Leire fra Stubbekøbing blev denne tillid sat på en hård prøve, da hun modtog en uventet regning på 12.544 kroner og 96 øre fra hendes tv-udbyder Norlys.

Birthe Leire var i chok, da hun modtog den store regning fra Norlys.

 "Det første, jeg tænkte, var, at det måtte være en fejl. Det er en meget stor regning, og det er ikke noget, man bare lige sender ud til kunder uden en forklaring," fortæller hun til TV 2 Øst

Hendes forsøg på at få klarhed ved at ringe til Norlys gjorde hende blot mere forvirret. Det stod klart, at Norlys ikke havde opkrævet det korrekte beløb for hendes tv-abonnement i flere år, men årsagen til fejlen blev ikke forklaret tilfredsstillende.

Norlys indrømmer fejl

Norlys indrømmer, at fejlen skyldes problemer i deres IT-system, der har påvirket 177 kunder i Stubbekøbing. 

Dertil tilføjer Norlys pressechef, at fejlen først blev opdaget, da en kunde gjorde opmærksom på det manglende opkrævning.

Hele situationen har fået Birthe Lejre til at klage over sagen til Norlys. Hun understreger dog, at hun ikke har noget imod at skulle betale, for den service hun har fået, men at det er hele håndteringen af sagen, som frustrerer hende: "Det er måden, det er blevet gjort på, det er dårlig service, at man ikke får en forklaring, og at man får en uge til at betale det store beløb," siger hun.

Efter de mange klager har Norlys nu tilbudt de berørte kunder en mulighed for at lave en afdragsordning. Dette kommer som en lille trøst til de mange kunder, der pludselig står over for store regninger.