Den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, var i weekenden i Danmark og besøgte både København og Skive.
I københavn deltog Obama fredag i en demokratikonference, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen havde været med til at arrangere.
Herefter gik turen vestpå, da den tidligere præsident skulle tale foran 1192 publikummer i KulturCenter Skive.
Foto: Privat
Arrangementet var udsolgt, og de mange tilskuere havde betalt mellem 3.000 og 12.000 kroner for at høre den tidligere præsident tale om miljø i lyset af Ukraine-krigen, ledelse og demokrati.
Foto: KulturCenter Skive
Ingen særregler
På trods af at Obama engang var verdens mægtigste mand, gjaldte ingen særregler for ham, da han var på besøg i det midt- og vestjyske.
På vej til Skive kørte den berømte mand i en kortege bestående af fem store, sorte biler og ført an af en dansk politibil.
Ordensmagtens tilstedeværelse gav dog ikke den tidligere præsident særregler, så da kortegen endte bag en campingvogn, som ikke just havde travlt, måtte de følge pænt efter.
I hele otte kilometer sneglede kortegen sig efter campingvognen, som de først kørte forbi, da bilen med campingvognen drejede af for at køre en anden vej.
Obama ankom senere til KulturCenter Skive, hvor han efter to timer igen forlod den jyske provinsby.