Advarer hundeejere lige nu: Hold øje på gåturen

Julie Møller

167 uger siden

|

12/10/2021
Indland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Hvis du er hundejer, så skal du være ekstra opmærksom på gåturen lige for tiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet efterår, og det betyder, at bladene begynder at falde af træerne, og det samme gør egetræets frugt, det lille agern. 

Mange af skovens dyr spiser de nedfaldne agern, og de kan sågar ende på vores spisebord i tilberedt form. Men hvis du er hundejer, så skal du være opmærksom på gåturen.

Hunde kan nemlig ikke tåle agern, og faktisk kan større mængder af dem være livsfarlige. Det er det store indhold af garvesyre, der er årsag til, at hunden bliver forgiftet.

Agern kan give din hund en slem mavepine  Så det er nu, du skal holde ekstra øje, når I går tur, for hunde, der snuser rundt i skovbunden, kan finde på at spise agern fra egetræet  Foto: Shutterstock.

Det oplyser dyreforsikringsselskabet Agria i en pressemeddelelse.

“Hvis hunden har spist få agern, så kan den slippe med lidt mavesmerter. Hvis det er en lille hund, så skal der dog ikke så mange agern til, før skaderne bliver mere alvorlige. Garvesyre er ætsende og forårsager betændelsestilstand i maven, tarmblødning samt skader på nyrer og lever,” fortæller Mogens Brix, der er dyrlæge hos Agria, og forklarer om symptomerne.

“De første symptomer på agernforgiftning er, at hunden bliver sløv og holder op med at spise. Typisk vil forgiftningen føre til kvalme og forstoppelse, der efter 2-10 døgn går over i en tjærelignende og blodig diarré. Det er ikke usædvanligt, at hunden får feber.”

Kontakt dyrlægen

Har du mistanke om, at din hund har spist agern, så kontakt din dyrlæge, lyder det fra Agria.

Der findes ingen medicin eller behandling mod agernforgiftning, men dyrlægen kan mindske symptomerne og afhjælpe hundens mavesmerter, forstoppelse og diarré. Det er også muligt, at hunden kan få et middel, der får den til at kaste agernene op, hvis den kommer hurtigt til dyrlægen.