Årets sidste forårsdag: Her kommer der torden og skybrud

Mathias Madsen

133 uger siden

|

31/05/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom kalenderen i morgen siger sommer, siger vejrudsigten noget andet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag er officielt årets sidste forårsdag, og det betyder, at i morgen bliver årets første sommerdag. 

For de fleste er sommer lig med sol, blå himmel og varme, men det lader altså vente lidt på sig, og når man kigger ud af vinduet her til morgen ser det også vådt og trist ud i flere dele af landet.

Tirsdag bliver nemlig både våd og kølig, da der er risiko for skybrud mellem klokken 12 og 19 flere steder i Danmark. 

TV2 Vejret har således sendt et varsel om skybrud ud, og varslet gælder hele Sjælland, Fyn og dele af Nordøstjylland. 

Udover regn forventes det også, at der kommer torden, da bygerne flere steder kan udvikle sig til tordenbyger. 

Her rammer regnen

Regnen vil allerede ramme store dele af landet fra formiddagstimerne, og det ser ud til, at det stort set kun er Bornholm, der går helt fri for dråberne. 

På 'Solskinsøen' er der faktisk mulighed for nogen eller en del sol i løbet af dagen. 

Anderledes ser det ud i resten af landet, hvor der gennem hele dagen vil være spredte byger, som lokalt kan blive kraftige og give enkelte tordenskrald. 

Der er størst risiko for torden mod nord og øst. 

Temperaturen kommer til at ligge mellem 12 og 16 grader, men der bliver til gengæld nogenlunde vindstille. 

Generelt bliver det en grå og kølig dag for hele landet, undtagen Bornholm, men hen mod aftenen kan også Jylland se frem til opklaring. 

Mod øst må man dog også forvente skyer og enkelte byger i aften.