37-årige Johann fik skæld ud for at ringe til vagtlægen: Få timer efter var han død

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

06/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Johann blev ikke tage alvorligt, da han ringede efter hjælp.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når vi ringer til vagtlægen, er det sjældent en forhastet beslutning.

Det sker ofte, når ubehaget har overtaget kroppen, og vi føler os for syge til at vente.

Vi ringer i håb om råd, lindring og, i de mest alvorlige tilfælde, hjælp, der kan redde liv. Men hvad sker der, hvis den hjælp, vi forventer, ikke bliver givet?

For Sabrina Søgaard og hendes kæreste Johann Nielsen blev et opkald til vagtlægen skæbnesvangert.

Ti timer efter de sagde godnat, var Johann nemlig død.

Sabrina og Johann havde alt at se frem til.

Forelskelsen var stor, og i december 2021 var de flyttet sammen i Ravnstrup uden for Viborg.

Men da Johann i marts 2023 blev syg med, hvad de troede var influenza, blev deres liv vendt på hovedet.

Sådan skriver Alt for damerne.

Han havde allerede været syg i fem dage, og feberen ville ikke slippe sit greb.

Hans krop var udmattet, og Hortons migræne, som han led af, forværrede hans tilstand.

Det desperate opkald

Søndag aften tog de beslutningen om at ringe til vagtlægen. Men samtalen blev ikke det vendepunkt, de havde håbet på.

Ifølge Sabrina blev Johann mødt af en afvisende tone, da han trykkede på akutknappen.

Lægen gav ham en løftet pegefinger og understregede, at telefonen kun var til alvorlige tilfælde som blodpropper, sagde hun.

Da Johann fortalte, at han blødte fra næsen og ikke kunne holde væske nede, blev det ikke taget alvorligt. I stedet blev han bedt om at hvile, tage smertestillende og kontakte sin egen læge dagen efter.

Han gik tilbage i seng, sov det meste af aftenen, og Sabrina gjorde sit bedste for at passe på ham.

En morgen i chok

Næste morgen stod Sabrina op for at sende sine børn i skole. Johann sov stadig, og hun ville ikke vække ham.

Først senere på formiddagen listede hun ind for at tjekke ham. Det syn, der mødte hende, var ubærligt.

Han lå skævt i sengen, livløs og uden reaktion. Panikken tog over. Hun ringede 112, men det var for sent.

Ambulancen og politiet konstaterede, at der ikke var noget at gøre. Johann var død.

Ifølge obduktionsrapporten havde Johann influenza, som var på vej til at udvikle sig til lungebetændelse.

Hans svækkede immunforsvar kunne ikke kæmpe mod infektionen, som bredte sig til blodet og forårsagede blodforgiftning.

En tilstand, der kunne have været behandlet, hvis den var blevet opdaget i tide.

Sabrina klagede efterfølgende over vagtlægens behandling.

Selvom Sabrina har fået økonomisk erstatning, betyder det intet i forhold til det tab, hun har lidt.

Sorgen er tung, og hun har siden Johanns død været sygemeldt med depression og angst.

Hverdagen i den lille familie er forandret for altid, og et simpelt opkald, der burde have ført til hjælp, endte med at koste Johann livet.