300 danske supermarkeder vil mandag slukke lyset i protest

Mathias Nielsen

120 uger siden

|

05/09/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Over hele landet vil lyset mandag blive slukket for en stund, da man vil gøre opmærksom på de høje energipriser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De stigende energipriser kan mærkes alle steder. Det kan mærkes i de private husholdninger, og det kan mærkes i alle landets virksomheder. Ja, alle steder hvor man bruger strøm sådan set.

Især landets supermarkeder kan mærke de stigende priser, da man både har en masse lys samt køle- og fryserum. Som en protest mod de stigende priser vil i alt 300 Dagli’Brugser over hele landet kortvarigt slukke lyset i butikkerne.

 

Det vil ske klokken 12:00 mandag. Det oplyser Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, til TV 2.

Den kortvarige, symbolske handling, der vil vare omkring fem minutter skal gøre opmærksom på, at de stigende energipriser har store konsekvenser for den lokale dagligvarehandel.

Allerede lørdag var Dagli’Brugsen i Birkelse ude at fortælle om mandagens stunt på sin Facebook:

- På mandag 5. september kl. 12 vil vi slukke lyset i butikken. Det gør vi kortvarigt og symbolsk for at gøre opmærksom på den alvorlige situation de store prisstigninger på el har bragt os og alle vores kollegaer i Dagli´Brugsen – og den øvrige dagligvarehandel i. For hele Coop-familien er der tale om en prisforhøjelse på op mod en halv milliard kr. For at begrænse ekstraomkostningerne i vores butik, kommer vi til at gennemgå alle de punkter, der kræver strøm, og skrue ned de steder, hvor det går mindst ud over vores kunder. Vi håber på jeres forståelse