16-årig dreng fundet skyldig i retten: Dræbte 15-årig med kniv

Nicolai H

23 uger siden

|

11/06/2024
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Dommen er tirsdag faldet i den rystende sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Retten i Randers har tirsdag formiddag fundet en 16-årig dreng skyldig i knivdrabet på en 15-årig dreng ved Grenaa Station.

Det skriver adskillige medier, heriblandt B.T.

Den tragiske hændelse fandt sted den 26. november sidste år, hvor den yngre dreng mistede livet efter at være blevet stukket i brystet ved letbanestationen.

Den tiltalte, som dengang også var 15 år, blev anholdt og sigtet for drab samme aften.

Ved retssagens begyndelse erkendte han sig skyldig i grov vold med døden til følge, men afviste at have haft til hensigt at dræbe den 15-årige, som han kendte personligt.

Ifølge den tiltalte var mødet ved stationen arrangeret, fordi den 15-årige havde beskyldt ham for at have voldtaget en fælles bekendt pige. Den tiltalte havde taget en dolk med hjemmefra, som han planlagde at bruge til at true med, hvis han blev angrebet.

Da den 15-årige ifølge den tiltaltes forklaring slog ham i hovedet med knytnæver, reagerede han ved at trække kniven og stikke den anden dreng.

"Jeg panikker. Jeg trækker kniven og stikker ham," forklarede den tiltalte i retten.

Under retssagen kom det også frem, at den tiltalte havde drukket juleøl og var beruset på tidspunktet for hændelsen.