15.000 danskere modtager vigtigt brev i e-boks

Henrik Rothenbücher

226 uger siden

|

13/07/2020
Indland
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I løbet af den kommende måned vil mange tusinde danskere få en besked i deres e-boks, hvor de bliver inviteret.

Dagens topnyheder

Når der bliver sendt noget ud fra de offentlige instanser, så ryge det altid ind i ens e-boks. Det bliver også tilfældet denne gang, hvor hele 15.000 danskere kan se frem til en særlig indkaldelse.

Det er Statens Serum Institut der oplyser til Ritzau, at mange tusinde danskere i løbet af den næste måned vil modtage et vigtigt brev i deres e-boks.

Brevet er en indkaldelse for at blive testet for ikke blot coronavirus, men også om de tidligere har været smittet med virussen.

Testen er således både en smittetest og en antistoftest, så det vil være muligt at finde ud af, om man netop er smittet med coronavirus, eller om man tidligere har været det.

Håber flere vil tage imod det

Tilbage i juni valgte man at sætte testene af tilfældige danskere på pause, da der var langt fra nok, der valgte at møde op og lade sig teste.

Dengang var det dog kun coroanvirus, der blev testet for, og man kunne derfor ikke få svar på, om man tidligere havde været smittet.

Det kan man nu, og derfor håber Statens Serum Institut også, at der er flere, der vil tage mod tilbuddet.

De mange tusinde invitationer vil blive sendt ud i e-boks i løbet af august, og det er altså frivilligt, om man har lyst til at møde op eller ej.