15-årige Elias stukket ihjel: Nu er dommen faldet for den jævnaldrende dreng

Nicolai H

1 uge siden

|

13/11/2024
Indland
Politiet rykkede talstærkt ud efter drabet. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet rykkede talstærkt ud efter drabet. Foto: Presse-fotos.dk
Unge Elias blev stukket ihjel, efter at han stod af bussen. Nu er dommen faldet i Retten på Frederiksberg

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag formiddag faldt dommen i Retten på Frederiksberg, efter den tragiske hændelse der fandt sted tidligere i foråret.

Den 15-årige Sameer Hussein blev idømt tre års ubetinget fængsel for medvirken til drabet på sin jævnaldrende Elias, der for knap et halvt år siden blev stukket ihjel.

Det skriver adskillige medier, heriblandt Ekstra Bladet der var til stede på domsdagen.

Hændelsen fandt sted den 22. maj 2024, da Elias steg af buslinje 350S nær Åfløjen i Husum. Kort efter han forlod bussen, blev han brutalt stukket i brystet med en kniv af en 14-årig dreng.

På grund af gerningsmandens alder – under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet – behandles hans sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, mens Sameer Hussein stod for retten tiltalt for medvirken til drabet.

Den unge Elias nåede kun at blive 15 år gammel. Foto: Privat

"Var selv ude om det"

Under retssagen blev det bemærket, at Sameer Hussein havde vist bemærkelsesværdig mangel på empati. Mens han var varetægtsfængslet på en sikret ungdomsinstitution, skulle han have udtalt, at Elias "var selv ude om det."

Denne holdning har vejet tungt i rettens vurdering af sagen.

Forsvareren argumenterede for en frifindelse og understregede Sameers unge alder og det faktum, at han ikke førte kniven. På den anden side krævede anklageren op til fem år og ni måneders fængsel for medvirken til drab eller alternativt fire år for grov vold med døden til følge.

Retten landede på tre års fængsel.

Familier i retssalens epicenter
Retssalen var fyldt med pårørende til både Elias og Sameer Hussein. Dommen markerede også afslutningen på navneforbuddet, der havde været gældende under hele retssagen.

Efter domsafsigelsen blev der udbedt betænkningstid, hvor Sameers forsvarer vil vurdere, om dommen skal ankes.