12-årige Liam følte sig udenfor - pludselig vendte uventet håndsrækning op og ned på alt

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

11/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En uventet gestus endte med at vende op og ned på Liams liv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange er barndommen præget af leg og fællesskab, men for 12-årige Liam Løvgreen fra Odder har vejen til tryghed og tilhørighed været lang og fyldt med udfordringer.

På trods af fysiske smerter og mobning har han fundet en rolle, hvor han endelig føler sig værdsat.

Nemlig som frivillig holdleder for Odder IGF Fodbold.

Liam blev allerede som toårig ramt af voldsomme kramper og stive ben, som læger først senere diagnosticerede som Pelvic Congestion Syndrome (PCS), en sjælden lidelse, der forhindrer blodet i at cirkulere korrekt i bækkenområdet.

Sådan skriver TV 2 Østjylland.

Lidelsen begrænsede ham fysisk, og da hans bevægelseshæmning ofte blev misforstået som dovenskab, fulgte år med uforståelse og følelsen af at være “forkert.”

Samtidig blev Liam mobbet i skolen, og hans selvværd faldt drastisk. “Jeg følte mig ikke god nok,” fortæller han.

Fik uventet håndsrækning

Det hele tog en drejning, da Liam blev tilbudt at blive holdleder for fodboldklubben Odder IGF.

Som holdleder hjælper han nu med praktiske opgaver – alt fra vasketøj til at hente bolde – og gør en forskel for de andre spillere, som anerkender hans indsats. “Jeg fik mig selv op i både selvtillid og selvværd ved at hjælpe nogle andre,” forklarer han.

Liam dukker nu glad op til træning og kampe flere gange om ugen, hvor han modtages af highfives og smil fra spillere og trænere.

Hans far, Patrick Henriksen, bemærker, hvordan Liam langsomt er begyndt at folde sig ud socialt.

Liam er stadig i behandling for sin sygdom og oplever tidvis drillerier, men han står nu stærkere med en vigtig indsigt: “Det har været med til at få mig til at smile noget mere i hverdagen, når jeg ved, at der er nogle, der værdsætter mig.”