10-årig modtog opkald fra ukendt nummer: Nu advarer politiet andre forældre

Kamille Isaksen

19 timer siden

|

27/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
10-årig kunne ikke tro sine egne øjne, da han tog telefonen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mobiltelefoner er en fast del af hverdagen for børn og unge, og for de fleste er de en kilde til kommunikation og underholdning.

Men lørdag eftermiddag blev en 10-årig dreng fra Hellerup konfronteret med en ubehagelig oplevelse, der viser bagsiden af digital tilgængelighed.

Drengen besvarede et FaceTime-opkald fra et ukendt nummer og blev mødt af en fremmed mand, der var meget letpåklædt.

Den skræmmende episode førte straks til, at drengen lagde røret på og informerede sin mor, som hurtigt tog affære.

Nordsjællands Politi har nu igangsat en efterforskning af sagen, som de kategoriserer som blufærdighedskrænkelse.

"Vi er glade for, at moren anmeldte episoden, og vi opfordrer forældre til at tale med deres børn om, hvordan de skal håndtere lignende situationer. Det vigtigste er, at børnene fortæller det til deres forældre eller en anden voksen," siger Vagtchef Christian Illum til Sjællandske Nyheder.

Politiet vurderer, at der ikke er tvivl om, at manden havde skumle hensigter.

Den fremmede mand blev af drengen beskrevet som mellemøstlig af udseende, mellem 35 og 50 år gammel og med en almindelig kropsbygning.

Forældre opfordres til at tage snakken

Episoden tjener som en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at børn ved, hvordan de skal reagere på ubehagelige eller grænseoverskridende henvendelser – særligt når de sker via digitale medier.

Politiet opfordrer forældre til at tage en forebyggende snak med deres børn og understreger, at det altid er vigtigt at informere en voksen og anmelde sådanne hændelser.