Derfor bør du aldrig drikke øl før eller under en flyvetur

Mathias Madsen

141 uger siden

|

06/04/2022
Guides
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kold øl i lufthavnen inden afgang eller en forfriskende gin og tonic ombord på flyet er en fast del af mange danskeres ferie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok derfor også de færreste, som bliver glade for at høre, at det ifølge flere eksperter er en ualmindelig dårlig ide at drikke alkohol umiddelbart inden eller under en flyvetur. 

Havde du tænkt dig at starte påskeferien med en stor fadøl i lufthavnen, så skal du altså måske lige læse med her... Det er nemlig ifølge Ladbible en rigtig dårlig ide.

Det er generelt ikke særlig smart at indtage alkohol, hvis man ser på det med sundhedsfaglige øjne, da alkohol mildest talt er gift for kroppen. 

Det er dog en endnu dårligere ide, hvis man befinder sig højt oppe i luften i et fly. 

Det skyldes blandt andet, at luftfugtiden på fly oftest er lavere end nede på Jorden, hvilket gør, at kroppen i forvejen har sværere ved at forblive hydreret, og det hjælper indtagelse af alkohol altså ikke på, da det dehydrerer kroppen yderligere. 

"Et voksent menneske kan miste op til to liter vand på en ti timers flyvetur. Hvis du drikker og flyver på samme tid, kan den kombinerede effekt være ret alvorlig," har Ritesh Bawri, som er ernæringsekspert og fysiolog, således forklaret til NDTV Food

Han har desuden forklaret, at kroppens evne til at optage ilt også forværres, når man befinder sig højt oppe i luften, og du vil derfor føle dig mere fuld end normalt på grund af blodets lavere iltmætning, hvis du drikker alkohol ombord på et fly.

Det er derfor en dårlig ide at drikke ombord på et fly og faktisk også i timerne op til, da alkohols effekt ofte først kan mærkes efter 30 til 60 minutter... Medmindre du er ligeglad med dit helbred og bare gerne vil være stang Bacardi. 

Så er det en super god ide!

Du skal dog passe på, at du ikke bliver så beruset, at du ikke kan styre dig selv og tvinger flyet til at nødlande, som en britisk kvinde for nyligt gjorde, eller ender med at gøre som manden i artiklen herunder: