Charlotte Nielsen bruger 200 kroner om måneden på mad: Sådan gør hun

Mathias Madsen

135 uger siden

|

19/05/2022
Guides
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Charlotte Nielsen har prøvet at gå en hel måned uden at bruge én eneste krone på mad, og nu løfter hun sløret for, hvordan hun gør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fyens Stiftstidende har været på besøg hos Charlotte Linde Nielsen i Odense for at blive klogere på, hvordan hun formår at holde sit madbudget på omkring 200 kroner hver eneste måned. 

Det lyder måske for godt til at være sandt, men den er faktisk godt nok.

I stedet for at bruge flere tusinde kroner om måneden på mad - ligesom de fleste andre danskere - bruger Charlotte tid på at rodde diverse supermarkeders skraldespande igennem, og det sparer hende RIGTIG mange penge. 

Hjemme i hendes lejlighed er køleskab, fryser og skabe derfor fyldt med kasserede varer, som ofte ikke fejler andet end et lidt for grimt udseende. 

Udover mad har Charlotte for eksempel også blomster i haven, som hun har fisket op af et supermarkeds container. 

"Da jeg startede, var det ikke fordi, jeg ikke havde råd. Det var mere for at se, om jeg kunne. Men nu er det næsten blevet en livsstil for mig," har Charlotte forklaret. 

Hun startede med at skralde, da hun så et tv-program om emnet, og nu er det blevet en livsstil for hende. 

Fynboen har forklaret, at det er meget forskelligt hvad og hvor meget, hun finder, men at det ofte er "grotesk" store mængder af mad, som sagtens kan spises. 

Hun finder ofte også ting som strømper og blomster, som ikke fejler noget som helst. 

"Jeg synes jo, at det siger rigtig meget om vores samfund. Det er grotesk, at man smider så meget ud. Det er nogle gange ubegribelige mængder kød," har hun forklaret og uddybet, at især spild af kød går hende på, da det betyder, at dyr har måtte lade livet uden grund.

Nogle gange er fundene faktisk så store, at Charlotte er nødt til at dele ud til sine venner og bekendte, hvis hun skal nå at få det brugt. 

Derudover kan hun også finde på at donere en del af sine fund til for eksempel hjemløse. 

Da avisen var på besøg hos Charlotte var hendes seneste fund en hel ramme æblecider af mærket Somersby og adskillige poser kaffe. 

Varer som normalt havde kostet flere hundrede kroner, men som Charlotte fik ganske gratis.