Stine fra Landmand søger Kærlighed må skuffe sine følgere: Kommer ikke til at ske

Julie Møller

189 uger siden

|

06/05/2021
Gossip
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
“Der kan desværre ikke blive en til alle,” lyder det fra Stine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den seneste sæson af TV 2-programmet Landmand søger kærlighed mødte Stine og Niels hinanden.

Stine var tæt på at vælge Niels fra på grund af alderforskellen på fem år. Men hun tog alligevel på date med Niels, og det skulle vise sig at være en god ide.

De fandt nemlig sammen, og siden kameraerne slukkede, har de været et par. De er flyttet til Brørup i Sønderjylland, hvor Stines hund Ella også har fået en plads i det nye fælles hjem. 

Stine deler løbende ud af livet i det sønderjyske på sin Instagram-profil, og det er også her, at de mange følgere har fulgt med i hvalpeplanerne for Ella.

Allerede tilbage i februar fortalte Stine, at der var hvalpe på tegnebrættet. I starten af april kom tre hvalpe til verden, og der har været enorm stor interesse for de små firbenede hunde.

Faktisk så meget interesse, at Stine flere gange har understreget, at der ingen hvalpe-venteliste var, og der ville heller ikke komme en.

Nu har hun set sig nødsaget til at sige det igen.

De er afsat

I sit seneste opslag skriver hun:

“Det er nemmest at fange 3 vakse hvalpe med et kamera, når de sover. Hvalpene bliver 4 uger i dag,” starter hun og fortsætter:

“I er stadig rigtig mange, der hver dag spørger, om hvalpene er solgt eller kommer til salg. I er rigtig mange, der gerne vil tilbyde de små et godt hjem, men der kan desværre ikke blive en til alle. De 2 af hvalpene er afsat og bliver i den nærmeste familie. Den sidste er jeg sikker på, jeg også finder et godt hjem til,” slår Stine fast.