Sofie Linde dropper DR for nyt job som vært: ‘Jeg har taget en svær beslutning’

Emil Ryttergaard

345 uger siden

|

07/05/2018
Gossip
Sofie Linde har taget en svær beslutning. Foto: scanpix
Sofie Linde har taget en svær beslutning. Foto: scanpix
Sofie Linde skal ikke længere være at finde på DR, og har taget en afgørende beslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sofie Linde har vundet stort set alle danske tv-seeres hjerter, når hun har budt velkommen til X Factor uge efter uge.

Hun har sagt Thomas Blachmann imod og været den trøstende skulder, når sangere gik i stå eller blev sendt hjem.

Og set i det lys har Sofie Linde taget en vigtig, men svær beslutning og droppet DR til fordel for et job som vært for TV2’s udgave af X Factor, som hun skriver på Instagram.

- Jeg har taget en svær beslutning. Tiden er inde for mig til at tage springet ud i det store freelance-bassin. Efter 10 fantastiske år på DR var det tid til at prøve noget nyt, siger Sofie Linde, der dog ikke selv nævner X Factor.

Men TV2 har heldigvis løftet sløret af deres helt egen tv-brud, der kommer til at pryde X Factor hos DR’s ‘konkurrent’.

- Sofie Linde er en stjerne i dansk tv. Hun er i øjenhøjde med seere og brugere, og hun har en naturlighed på skærmen, som er unik. Derfor er det en stor glæde for mig, at Sofie vil fortsætte med at udvikle ’X Factor’ på TV 2, hvor vi vil sikre danskerne store fælles oplevelser, der skaber involvering og samtale om alt det, vi deler, siger TV 2-kanalchef Lotte Lindegaard.

Sofie Linde er i øjeblikket på barsel og hygger sig med sin datter Trine, men glæder sig til at komme tilbage og lave X Factor.

- X Factor er den største, sjoveste og mest udfordrende opgave, jeg har haft i min karriere som vært. Ikke to sæsoner har været ens for mig at lave, og den kommende sæson bliver bestemt ingen undtagelse, siger hun i pressemeddelelsen. 

Stiv dolk og frækt tilbud: Sjællandsk mand krænket under sauna-besøg