Sarah Louise færdig i ‘Forsidefruer’ - her er hendes afløser

Nils Würtzenfeld

325 uger siden

|

28/08/2018
Gossip
Foto: Ida Marie Odgaard /Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard /Scanpix
TV3 har fundet afløseren for Sarah Louise Christiansen i tv-serien ‘Forsidefruer’.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er man fan er reality-serie ‘Forsidefruer’, så glæder man sig nok allerede til på torsdag, hvor fjerde sæson af serien har premiere på TV3.

Samtidig bliver den nye sæson også den sidste, hvor Sarah Louise Christiansen medvirker. Det skriver Se & Hør.

Modellen og bloggeren har tidligere annonceret, at hun ikke længere ønsker at være en del af programmet, der har budt på sin andel af drama og intriger deltagerne imellem.

Nu har TV3 så fundet afløseren for Sarah Louise, og ifølge Se & Hør’s oplysninger er der tale faldet på den tidligere model Karina von d'Ahé. 

Hun skal udfylde rollen som den sjette forsidefrue, når femte sæson af programmet planmæssigt får premiere til foråret. 

Det er tidligere kommet frem, at bloggeren Irina Babenko Olsen blev tilbudt at overtage for Sarah Louise, men hun valgte imidlertid at takke nej.

Derfor var der pres på for at finde en egnet kandidat, før optagelserne til den nye sæson startede i sidste uge, men heldigvis for TV3, nåede man at få en aftale i stand med Karina von d’Ahé, der blandt andet har bloggen Ohyes.dk, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som en kvinde, der fylder mere end de fleste - både fysisk og verbalt.

Udover Karina von d’Ahé består holdet af forsidefruer af Janni Ree, Amalie Szigethy, Jackie Navarro, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard.

Herunder kan du se Karina von d’Ahé give tips og tricks på sin Instagram-konto: