Så er tiden kommet: Dennis Knudsen rejser hjem

Julie Møller

184 uger siden

|

17/06/2021
Gossip
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.
Dennis Knudsen og sønnen Lucas rejste til USA den 29. maj. Nu vender de hjem igen - med et nyt familiemedlem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Så er jeg blevet far igen. Klokken 7.38 = dansk tid. 14.38 Noah er perfekt. Vægt 3,600 længde 53,5 cm, og vi alle har det godt. Lucas ser ham lidt senere i dag , Nu er jeg far til 2, og det føles vidunderligt.”

Sådan skrev frisøren Dennis Knudsen til et opslag, der blev lagt på Instagram 2. juni.

Ved hjælp af en amerikansk rugemor er han blevet far for anden gang. Dennis Knudsens første søn, Lucas, kom til verden for to år siden ved hjælp af den samme rugemor, som har båret lillebror, der har fået navnet Noah. Begge gange har ægget stammet fra den samme ægdonor, og sæden er fra Dennis Knudsen selv. Det betyder, at de to brødre er biologiske søskende.

Nu vender de hjem

Dennis Knudsen og sønnen Lucas rejste til USA 29. maj, og nu er tiden inde. De skal hjem til Danmark igen - et familiemedlem rigere.

For to år siden blev Dennis Knudsen far for første gang. Her ses han med sønnen Lucas, der nu er blevet storebror. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

“Så er vi på vej hjem til smukke Danmark efter tre uger i USA. En vild, fantastisk og overvældende tur. Tak Jerri for endnu en gang at gøre mig til daddy. Jeg er så lykkelig i mit liv, at jeg må nive mig selv i armen,” skriver Dennis Knudsen til opslaget på Instagram, hvor han fortæller, at de rejser til Danmark igen.

I mere end 20 år kæmpede Dennis Knudsen for at blive far med forskellige kvinder - men uden held. For to år siden lykkedes det endeligt, og nu er han blevet far igen. Der er ingen tvivl om, at det er en drøm, der er gået i opfyldelse.

“Elskede Lucas og Noah, tak tak tak for I kom til verden og er guldet i mit liv,” skriver Dennis Knudsen rørende i opslaget, du kan se herunder: