Prins Joachim afslører: Sådan er mit forhold til Frederik

Ane Sørensen

364 uger siden

|

27/12/2017
Gossip
Foto: Polfoto/Jens Dresling (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Jens Dresling (arkivfoto)
Rygterne har de seneste år svirret om, hvorvidt prins Joachim og kronprins Frederik er uvenner. Nu fortæller prins Joachim om deres forhold i tv-dokumentaren 'Den anden prins'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange har igennem de senere år spekuleret over, hvordan relationen egentlig er mellem prins Joachim og hans 13 måneder ældre storebror kronprins Frederik.

De to prinser viste sig efterhånden sjældnere sammen ved officielle arrangementer og begyndte hver især at udeblive fra arrangementer, hvor familien normalt var samlet, for eksempel ved sommerophold på Gråsten Slot.

Det skriver TV 2.

Dette fik rygterne til at svirre om, hvorvidt brødrene skulle være uvenner. Rygter, som gennem årene har trukket mange overskrifter i de danske medier.

Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra prins Joachim i tv-dokumentaren ‘Den anden prins’.

- Vi griner meget sammen, og vi er brødre på den samme slemme måde, som vi også var det i teenageårene. På den måde er det ærgerligt, at der er verserende rygter om, at vi skulle være løbet fra hinanden og decideret være uvenner. Man kan være tæt uden nødvendigvis at være fysisk sammen og uden at kommunikere, udtaler prins Joachim i dokumentaren.

Kronprins Frederik var bare tre år gammel, da Margrethe blev dronning, og han selv fik titlen som kronprins i 1972. Rangordenen og hierakiet mellem prins Joachim og kronprins Frederik har altid stået helt klart for den yngste bror.

Siden barndommen og ungdommen, hvor prins Joachim var nummer to i arvefølgen, er han nemlig stille og roligt gledet nedad listen, efterhånden som kronprins Frederik har fået børn.

Nu er prins Joachim nummer seks i arvefølgen, men når kronprins Frederiks børn selv får børn engang, vil han ryge endnu længere ned på listen over arvingerne til den danske trone.

Det betyder, at prins Joachim er meget afklaret med sin placering i den danske kongefamilie:

- Min rolle skal være at være kronprinsens og en dag kongens bror - hverken mere eller mindre, lyder det fra prins Joachim.

Du kan se ‘Den anden prins’, når dokumentaren bliver sendt på TV 2 i aften klokken 20.00.

Royale eksperter: Joachim ville være en bedre konge end Frederik