Prins Henrik har udtalt, at han ikke vil begraves ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke. Og det er en melding, som han står ved.
Det bekræfter prinsgemalen i et interview med ugebladet Se og Hør.
- Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, siger prins Henrik til Se og Hør.
Prins Henrik lægger i interviewet vægt på, at han elsker dronningen, som har har været gift med i 50 år. Han giver dog også udtryk for, at han føler sig uretfærdigt behandlet:
- Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, siger prins Henrik til Se og Hør.
Det er første gang prins Henrik bliver interviewet, siden kongehuset i sidste uge meddelte, at han ikke vil begraves i Roskilde Domkirke. Det er ellers traditonen for de danske kongelige.
Ifølge prins Henrik kommer dronning Margrethe 14 dage til sydfrankrig for at holde ferie sammen med ham. Skilsmisse skulle være helt udelukket.
Du kan se en kort video fra interviewet med prins Henrik lige her.
Hoffet forklarer: Derfor deltager prins Henrik ikke i statsbesøget