Peter Mygind deler skrækoplevelse på fly

Julie Møller

192 uger siden

|

13/04/2021
Gossip
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.
Det var på vej hjem fra en ferie, at oplevelsen fandt sted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Peter Mygind er en mand, der har prøvet lidt af hvert. I et interview med magasinet Euroman fortæller han om en særlig episode, der stadig står frisk i erindringen.

”Jeg fløj engang hjem fra en ferie i Grækenland med vores ene søn. Lise var ikke med, hun var på arbejde. Min søn sad ved vinduet, jeg sad i midten, og til venstre for mig sad en kvinde,” forklarer han til magasinet og uddyber, hvordan der pludseligt opstod turbulens.

“Lige pludselig faldt vi flere hundrede meter. Vi styrtede vandret. Kaffen røg op i loftet, jeg blev forbrændt. Min søn skreg: ’Far, dør vi?,”’fortæller han.

Før Peter Mygind fik svaret sin søn, kom kvinden ham i forkøbet.

“Peter Mygind, vi dør! Peter Mygind, vi dør!’ På det tidspunkt havde vi ikke udvekslet andet end et hej, da vi satte os. Jeg råbte til min søn: ’Nej, vi gør ej. Damen lyver,” forsøgte Peter Mygind at berolige sin søn.

Heldigvis var det Peter Mygind, der fik ret. Kort tid efter kom de ud af turbulensen, og resten af turen gik stille og roligt. 

Slip for flystræk

Det er den slags oplevelser, der sidder i kroppen og kan være med til at udvikle en skræk for at sætte sig op i et fly igen.

Men der er heldigvis hjælp at hente. Herunder får du syv gode råd mod flyskræk.

  1. Kom afsted mod lufthavnen i god tid. På den måde stresser du ikke over at have travlt. Stress kan nemlig påvirke flyskrækken negativt.

  2. Sørg for at rejse i bekvemt tøj, så du kan føle dig godt tilpas.

  3. Bestil en plads så langt fremme som muligt. De fleste fly støjer mindst oppe foran.

  4. Undgå at fokusere på de lyde, du ikke kender. De skal helt sikkert være der. Motorerne ændrer lyde undervejs, ligesom en bil, der accelererer og kører i frigear.

  5. Vær åben og ærlig om skrækken, Lad være med at lukke dig inde i dig selv, men fortæl det til dem du rejser med. Måske har du brug for at blive distraheret med snak, så dit fokus kommer væk fra angsten, eller måske har du brug for at sige højt, hvad du er bange for.

  6. Fortæl personalet om din flyskræk. De har set det mange gange før, og vil gerne hjælpe.

  7. Opsøg information. Hvis du er godt informeret kan du lettere tale dig selv ned igen, hvis du bliver nervøs. Læs for eksempel om, hvorfor der opstår turbulens, om lynnedslag og om hvordan et fly gøres klar til næste tur, inden det går på vingerne.

Kilde: Netdoktor.dk