Peter Ingemann sviner Simon Spies til: Han var et "ubehageligt menneske"

Mathias Madsen

121 uger siden

|

30/08/2022
Gossip
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Én af Danmarks mest populære tv-værter har sendt en gedigen sviner efter én af danmarkshistoriens mest succesfulde forretningsmænd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den folkekære tv-vært Peter Ingemann virker i programmer som 'Hammerslag', 'Størst' og 'Ingemann og kongerækken' som en kærlig og munter fyr, som ikke har meget vrede i sig. 

Hvis man følger ham på blandt andet Facebook, ved man dog, at han godt kan finde ud af at hidse sig op. 

Tv-værten laver nemlig ofte debatopslag om stort og småt, som ofte er meget kritiske - og nogle gange endda kontroversielle - og hans seneste er ingen undtagelse. 

Den garvede vært har nemlig med sine 210.000 følgere delt et langt opslag, som omhandler debatten om forretningsmanden Simon Spies og hans såkaldte 'morgenbolledamer', og han lægger hårdt ud. 

Opslaget starter således med følgende hårde ord til Spies: "Spies var på mange måder et ubehageligt menneske, der udnyttede sin magt og sit manipulerende væsen til at misbruge andre mennesker, voksne, unge... ja børn."

Opslaget fortsætter: "Det er slet ikke nyt, desværre. I min familie har vi siden John Lindkogs bog 'Spies - Hans livs Rejse' fra 1986 talt om hvor ækel han var. Jeg var rystet da jeg læste den som 16 årig. I den står det hele. Også hvordan han købte et barn der lige var fyldt 15 år [...] for nogle hvidevarer... Så det er altså ikke den store afsløring."

Netop derfor er det heller ikke debatten om, hvorvidt Spies' handlinger var okay, som Ingemann ønsker at sætte mere gang i, men derimod debatten om, hvorvidt "'Spies Rejser' kan bære navnet på sådan en mand?"

"Selvfølgelig kan de det!," lyder svaret fra den garvede tv-vært, som uddyber: "Men det er blevet moderne at vi [...] ønsker at lave et quickfix [...]... Ja en trylleformular, for at få det slemme manet i jorden. Føle at nu er verden nok et bedre sted. Nærmest i vores afmagt over at vi ikke kan hjælpe ofrene [...]."

"Det er al sammen rimeligt, meget menneskeligt - og efter min mening en anelse dumt," fortsætter opslaget, hvorefter Ingemann argumenterer for, at vi ikke kan "trylle fortiden væk ved at Spies Rejser hedder Hoppeloppe Tours."

"Men vi kan huske hinanden på det GRIMME og samtidig glædes over at vi sidder i flyveren på vej til Mallorca," kan man desuden læse i opslaget, som også finder plads til lidt ros til Spies. 

"Anerkende Simons genialitet ifht rejsebranchen mm," skriver Ingemann således og fortsætter med at nævne andre kendisser, såsom John Lennon, Christian d. 4. og Roman Polanski, som ifølge ham har lavet forfærdelige ting i deres levetid, men alligevel bliver hyldet for deres eftermæle. 

Opslaget, som kan læses i sin fulde længde herunder, slutter: "Husk og lær! Stop med jagten på det lidt primitive Quickfix, lad os holde os til substansen og få forbrydelserne på bordet."