Natascha Linea har brugt 2.000 kroner på fødselsdagsgaver til sin 1-årige søn

Ane Sørensen

381 uger siden

|

29/08/2017
Gossip
Natascha Linea og sønnen Novah Foto: Discovery
Natascha Linea og sønnen Novah Foto: Discovery
Natascha Linea fra De Unge Mødre fejrede sønnen Novah godt og grundigt, da han blev et år gammel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natascha Linea fra den populære realityserie De Unge Mødre var ikke fedtet, da hun skulle købe fødselsdagsgaver til sønnen Novahs ét års fødselsdag.

Hun havde nemlig brugt omkring 2.000 kroner på at fejre sønnens særlige dag. Det fortæller den unge mor ifølge Se og Hør i aftenens afsnit af programmet:

- Altså, jeg går egentlig ikke så meget op i pengene, eller hvor meget gaverne koster. Jeg går op i, hvad de mangler og hvad, de sådan lige bliver glade for, siger Natascha Linea.

Det er vigtigt for Natascha Linea, som er mor til to, at hendes børn får gode gaver:

- Jeg tror, det handler om, at min far han har altid har haft fast arbejde, og han har altid kun haft to børn, så vi er blevet møgforkælet, siger Natascha Linea.

For nylig afslørede Natascha Linea, at hun havde fået et job som avisbud:

- Jeg har fået nyt arbejde. Og er virkelig glad for det. Selvom mange af jer nok ikke mener, det er et 'rigtigt' arbejde, så mener jeg, at det er det!, skrev Natascha Linea på sin blog.

Det er ikke første gang, at den unge mor har tjent penge på at dele aviser ud. Hun gjorde det også, da hun var 16 - 17 år gammel. Dengang mistede hun dog interessen for det:

-  Men nu da jeg er blevet lidt ældre og moden, vil jeg faktisk gerne i gang igen! Også selvom man ikke får så meget for det. Så er det stadig nogle penge JEG har tjent.. Noget JEG har arbejdet for, skrev Natascha Linea.

Natascha Linea har tidligere fortalt til Realityportalen, at hun i øvrigt skal tilbage på skolebænken fra 14. august for at tage en treårig HF.

Hør Natascha Linea fortælle om Novahs gaver i videoen lige herunder.