Medie: Geggo og Cengiz er blevet gift ved hemmeligt bryllup

Ane Sørensen

371 uger siden

|

09/11/2017
Gossip
Foto: Polfoto/Mikkel Khan Tariq (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Mikkel Khan Tariq (arkivfoto)
Familien fra Bryggen-parret Geggo og Cengiz er angiveligt blevet gift ved et hemmeligt bryllup i udlandet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det populære realitypar Geggo og Cengiz skulle i al hemmelighed være blevet gift ved et hemmeligt bryllup i Las Vegas.

Ceremonien skulle have fundet sted i forbindelse med en fodboldtur til Manchester. Herfra tog Familien fra Bryggen-parret angiveligt videre til den amerikanske spilleby, hvor de lod sig vie.

Det skriver Ekstra Bladet.

Denne type bryllup var Cengiz’ store drøm, mens Stephanie ønskede sig et stort bryllup med familien, der efter planen skal holdes ved en senere lejlighed.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vidste Geggos mor Linse Kessler intet om datterens bryllupsplaner og var rasende, da hun hørte om den hemmelige ceremoni.

Linse Kessler ønsker ikke selv at kommentere sagen:

- Ingen kommentar. Jeg ved ikke, hvad du snakker om. Man må se med i programmet (Familien fra Bryggen red.) og se, hvad der sker, siger Linse Kessler til Ekstra Bladet.

I et klip fra aftenens afsnit af den populære realityserie fortæller Geggo om sit drømmebryllup:

- Jeg drømmer om en strand i Spanien og alle kigger på mig og er sådan: ‘Ej, hvor er hun smuk. Vidste I, at Geggo kunne være så smuk? Det er det, jeg drømmer om, fortæller Geggo.

I Geggos fantasi står Cengiz desuden ved alteret og er ved at fælde en lille tåre. Men hans bryllupsfantasi ser helt anderledes ud:

- Mit drømmebryllup - vi skal bruge 300.000 - 400.000 på det her bryllup. Vi tager alle pengene, tager på casino, spiller hele lortet op og bliver gift i Las Vegas, lyder det fra Cengiz.

Hør Geggo og Cengiz fortælle om deres drømmebryllup i videoen lige herunder og se resten af afsnittet, når TV3 sender Familien fra Bryggen i aften klokken 21.00.