Medie afslører: Fie Laursen er allerede færdig i ‘Paradise Hotel’

Kasper Rasmussen

369 uger siden

|

24/11/2017
Gossip
Arkivfoto: Fie Laursen.
Arkivfoto: Fie Laursen.
Fie Laursen har ifølge medie allerede forladt 'Paradise Hotel' igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Realitystjerne og blogger Fie Laursen tog for nyligt turen til Mexico, fordi hun er deltager i næste sæson af realityprogrammet 'Paradise Hotel' - eller måske skal man skrive, hvor hun var deltager. 

For nu skriver mediet Realityportalen, at den kendte deltager på hotellet allerede har tjekket ud igen. 

Hvis det passer, har Fie Laursen dermed forladt 'Paradise Hotel' som den første deltager i den første uge. 

Det kommer som en overraskelse, fordi den kendte bloggers deltagelse er blevet slået stort op af TV3, og selv havde Fie Laursen også proklameret, at hun var kommet for at spille spillet. 


– Jeg er kommet for at se, hvor langt jeg kan nå, hvis jeg lyver, manipulerer og leger med de mennesker, der er herinde. Jeg synes, det er spændende, hvor langt man kan gå, sagde hun i en video fra TV3.

Desuden har man på det seneste kunne læse, at den kendte deltager ønsker at have sex på hotellet. 

De tidligere paradisoer Philip May, Mads Bryrup og Simone Hvenegaard har tidligere udtalt, at de ikke spåede Fie Laursen mange chancer på 'Paradise Hotel', og det virker altså til, at de fik ret. 

Realityportalen.dk er kommet i besiddelse af billeder, der viser en meget solbrun Fie Laursen tilbage i Københavns Lufthavn, hvor hun skulle være landet torsdag aften, fortæller en kilde til mediet. 

TV3 har ikke ønsket at kommentere sagen. 

Det er ikke første gang, at 21-årige Fie Laursen sætter sine ben på det famøse hotel. Hun var nemlig også med i realityprogrammet, da hun var 18 år gammel.

Dengang røg hun dog ud efter otte dage, da deltageren Theis valgte at sende hende hjem til Danmark.

- Der var jeg på badeferie. Lavede ikke taktik overhovedet. Jeg nød bare solen, og så røg jeg sgu hjem ret hurtigt, udtaler Fie Laursen til TV3.

Men det tyder altså på, at det blev til endnu en badeferie for bloggeren i denne sæsons udgave af 'Paradise Hotel'

Fie Laursen lukker ned på bloggen: Skal være med i populært tv-program